I Danmark er der ca. 5.000 døve og godt 500.000 hørehæmmede. Af disse har cirka 5.000 været hørehæmmede fra førskolealderen. Nogle få høretab kan behandles medicinsk eller ved kirurgiske indgreb, men for mellem 200.000 og 300.000 hørehæmmede er brug af høreapparat den bedste løsning.
Med fremkomsten af nye typer høreapparater, der reducerer generne i forhold til den gavn man har ved brugen, kan man forudse at flere med lettere høretab, vil begynde at bruge høreapparat. Over halvdelen af dem som har problemer med at følge samtaler i grupper, er over 60 år. Men der er hørehæmmede i alle aldersgrupper lige fra nyfødte til pensionister.
Ifølge ”Når hørelsen svigter” af Thomas Clausen kan hørehandicap deles op i følgende grupper:
- Den hørehæmmede har mistet så stor en del af hørelsen, at han har behov for lydforstærkende hjælpemidler
- Den døve er helt uden hørelsen eller har så beskeden en hørerest, at den ikke kan anvendes til at opfatte tale.
- Den døvblevne er vokset op som hørende, men har senere oplevet så kraftig en hørenedsættelse, at almindelig talekommunikation ikke er mulig.
En af de største konsekvenser af en hørenedsættelse, er begrænsningen af den hørehæmmedes sociale samvær. Den hørehæmmedes selvværd og selvtillid undergraves langsomt. Ofte vil den hørehæmmede bevidst eller ubevidst undgå vanskelige høresituationer. Det kan være situationer hvor mange mennesker er samlet, eller hvor der er meget støj.
Hørehandicap har forskellige konsekvenser både i forhold til alderen og til høretabets størrelse. Når det drejer sig om behandling af en voksen, skal der ske en rehabilitering. Den voksne har et sprog, men har fået et socialt handicap. Ofte vil en optimal behandling være afgørende for, om den hørehæmmede kan forblive på arbejdsmarkedet.
Behandlingen af et barn kan defineres som en habilitering. Det er hele barnets udvikling som hæmmes af hørehandicappet. Antallet af børn med medfødt høretab er ikke så stort (cirka 0,2% af alle nyfødte), men behandlingen af dem kan være meget krævende og kompliceret. Behandlingen involverer mange faggrupper, er livsvarig og inddrager hele familien.
Den danske høreomsorg har været præget af stor variation i tilbuddene til hørehæmmede alt afhængig af hvor i landet man bor.