For folk med høreproblemer er de rumakustiske forhold af stor betydning. Afstandsloven for lydudbredelse siger, at når afstanden til taleren fordobles falder lyden med 6 dB, eller til lidt mere end den halve lydstyrke. Dette gælder dog kun når der ikke er vægge, gulve og lofter til at kaste lyden tilbage. Er man i et rum forstærkes lydene af refleksionerne, men det skaber også mere støj i rummet. Mængden af refleksioner i rummet, og dermed den potentielle bagrundsstøj, beskrives ved efterklangstiden.
Akustik og efterklangstid
Den almene opfattelse af akustikken i et rum hænger tæt sammen med efterklangstiden. Man kan få en idé om efterklangstiden ved at lytte efter, hvor meget lyden ”runger” i lokalet. Som eksempel har kirkesale normalt en lang efterklangstid og derved en meget ”rungende” lyd. Mere formelt er efterklangstiden den tid, det tager fra en lydkilde slukkes, til den ikke længere kan høres.
Figur 1: Efterklangstiden har stor betydning for taleforståelsen i store rum. Den reflekterede lyd fra loftet ankommer senere end den direkte lyd med det resultat, at talen bliver sløret.
Hvad er efterklangstid?
Oplevelsen af lang efterklangstid kendes fra et umøbleret lokale i et hus, lige før man flytter ind. Går man ind i lokalet og klapper i hænderne, kan man tydeligt høre, at klappet bliver ”hængende i luften” et stykke tid, efter at hænderne er slået sammen. Der sker det, at lyden bliver kastet rundt mellem gulv, vægge og loft, indtil lydens energi er opbrugt. Fladernes hårdhed bestemmer evnen til at kaste lyden tilbage. Bløde flader vil absorbere lyden, mens hårde flader vil kaste mere lyd tilbage og ”holde” lyden i rummet i længere tid.
Dette svarer akkurat til at lade en bordtennisbold falde mod henholdsvis et hårdt gulv og en blød pude. På det massive gulv hopper bolden villigt tilbage, mens den bliver liggende ”død” på den bløde pude.
Man kunne nu fristes til at tro, at jo blødere pude, altså jo kortere efterklangstid, desto bedre taleforståelighed. Det er dog ikke hele sandheden. Jo mindre lyd, der kastes tilbage fra vægge og loft, desto lavere bliver det samlede lydtryk ved modtageren. Da lydtrykket også falder med afstanden til den talende, må der tages hensyn til rummets størrelse, når den optimale efterklangstid skal fastsættes; i større rum skal efterklangstiden være længere end i mindre rum.
Det anbefales, at efterklangstiden i et undervisningslokale, hvor hørehæmmede skal kunne forstå tale, er ca. 0,5 sek. (Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1 november 1995 angiver maksimalt 0,6 sek. med en frekvensafvigelse på 0,2 sek.), hvilket er en kort efterklangstid. Til sammenligning er efterklangstiden i koncertsale/auditorier typisk 1,5 til 2 sek.
I større rum, som fx værksteder, vil efterklangstiden ofte blive en del længere. Her vil det være en fordel, hvis man ved længere samtaler kan give den hørehæmmede mulighed for at opholde sig i et mindre rum, fx et kontor, hvor efterklangstiden er kortere (og baggrundsstøjen sandsynligvis også lavere).
Regulering af efterklangstid
Figur 2A: Beton Næsten al lyd kastes tilbage i et ekko, hvor udfaldsvinkel er lig indfaldsvinkel.
Hvis efterklangstiden skal gøres kortere i et rum, kan dette ske ved at tilføre rummet bløde, porøse materialer. Dette kan gøres med store polstrede møbler i rummet eller ved at gøre væggene og loftet ”blødere”. Dette gøres med lette, porøse materialer, som så at sige ”suger” noget af lyden op. Der
findes fx såkaldte ”akustiklofter”, som består af et stenuldsprodukt pålimet en perforeret plade. Disse loftsplader skal oftest forsænkes i forhold til det oprindelige loft for at opnå den ønskede dæmpning. De samme eller tilsvarende produkter kan også sættes på væggene i rummet.
Materialerne er ikke lige gode til at suge lyd til sig ved alle frekvenser, og det er derfor ofte nødvendigt at se på efterklangstiden ved forskellige frekvenser. Som regel er det ønskeligt, om efterklangstiden er den samme ved alle frekvenser i taleområdet 125 – 4000 Hz.
- Figur 2B: Træ Lidt af lyden optages i træet og noget kastes spredt tilbage.
Forskellige materialer reflekterer lyd forskelligt. Hvor lyden ønskes dæmpet, bruges mineraluld eller lignende porøse materialer, hvor de mange refleksioner af lyden inde i materialet “suger” energien ud af lyden.
Figur 2C. Skum & Mineraluld. Det meste af lyden fortsætter ind i det lette, bløde materiale, hvor flere refleksioner forgrener lyden jævnt ud i en træstruktur.
Når man opsætter dæmpematerialer, bør man være opmærksom på ikke at efterlade to hårde flader direkte over for hinanden. Lyden vil blive kastet frem og tilbage imellem dem i stedet for at ramme de dæmpende flader, hvilket vil medføre dårligere taleforståelighed. Det vil ofte være en fordel at have fagfolk til at hjælpe med at regulere efterklangstiden i et rum.
Hvis man ikke ønsker at gå så vidt som at sætte nye vægge og lofter op, kan efterklangstiden ofte gøres kortere – og taleforståeligheden dermed forbedres – ved at opsætte tunge gardiner og opslagstavler med Rockwool eller lignende på bagsiden. Det vil dog kun være muligt at ændre på efterklangstiden ved højere frekvenser. Ligeledes kan også andre ting af tykt, blødt materiale – som oftest stof og gulvtæpper – have en gunstig indvirkning på efterklangstiden.
Baggrundsstøj
Baggrundsstøj kan ses som alle former for lyd, som ikke er ønsket. Skal man forstå en mundtlig ordre fra sin chef, er arbejdskollegernes snakken i baggrunden en uønsket støj, uagtet at man selv for få sekunder siden tog aktivt del i kollegernes samtale.
Der er mange andre kilder til baggrundsstøj. Ventilationssystemer, blæsere fra fx computere og støj fra elektriske apparater som fx kopimaskiner og printere er dagligdags støjkilder, som den normalthørende som oftest helt ignorerer. Helt anderledes nærværende bliver disse støjkilder for den hørehæmmede. Dette skyldes blandt andet, at et høreapparat forstærker disse lyde, så de altid tydeligt kan høres.
Også andre støjkilder kan blive til generende baggrundsstøj på arbejdspladsen. Trafikstøj i butikker ud til gaden, baggrundsmusikken i stormagasiner, den mere pågående musik i mange modetøjsforretninger, barer og spillesteder kan være generende for både ansatte og kunder disse steder.
Baggrundsstøj giver to forskellige gener. Dæmpet støj i baggrunden øger kravet til koncentration, hvilket kan være meget belastende, selv om det ikke direkte opleves som et problem. Lidt højere niveauer af baggrundsstøj kan gøre det umuligt for en hørehæmmet at følge med i en samtale.
Signal/støj-forhold
I det sidste tilfælde snakker man om et ”signal/støjforhold”. Det betyder, at signalet (talen) skal være et vist niveau højere end støjen, for at en samtale kan føres. Er dette signal/støjforhold ikke stort nok, vil talen ”drukne” i støjen. Hørehæmmede har behov for et væsentligt bedre signal/støjforhold end normalthørende, når de skal høre og forstå samtale, dvs. et tydeligere (kraftigere) signal og svagere baggrundsstøj. Behovet for et godt signal/støjforhold vokser med stigende høretab.
Hvis man er i et miljø med megen baggrundsstøj, er det en fordel med en kort efterklangstid. Har man ”bløde vægge” i sit lokale, ”suger” de lyd ud af rummet, og dermed bliver baggrundsstøjen mindre generende. Man kan forsøge at indkapsle støjende apparater i kasser foret med dæmpende materialer.
Generelt gælder det, at jo tungere og tættere materialet er, desto bedre lukker det af for lyden. Det er afgørende for effektiviteten, at den kasse, man laver, er helt uden huller, hvor lyden kan komme ud. Også her må man tage hensyn til, hvilke frekvenser der er i støjen. Generelt er højere frekvenser lettere at gøre noget ved.
Figur 3: Eksempel på støjafskærmet maskine. Af praktiske årsager kan man ikke lukke maskinen fuldstændigt inde, men ved at beklæde indersiden af afskærmningen med mineraluld begrænses maskinstøj alligevel betydeligt af afskærmningen.
Det sker, at støjen ikke kommer fra det rum, man befinder sig i, men fra en støjkilde et andet sted i huset (fx en elevator). Lyden fra støjkilden forplanter sig gennem bygningen til alle rummene. Denne form for lydudbredelse kaldes for ”strukturbåren lyd”. Den skal dæmpes ved kilden, hvilket som hovedregel kræver, at man må søge professionel bistand til opgaven. Strukturbåren støj er med andre ord sværere at dæmpe end lyd direkte i rummet.