Lydens vej gennem høreapparatet ind i øret kan beskrives som følgende:
• Signalet opfanges i mikrofon eller teleslynge
• Signalet omsættes til et digitalt signal
• Det digitale signals kvalitet forbedres
• Det digitale signal forstærkes så det afhjælper høretabet
• Der sættes en begrænser så lyden ud af apparatet ikke bliver for høj
• Det digitale signal omsættes igen til et analogt signal
• Signalet spilles ud af høreapparatet – ind i øret
Lydindgang
Hvis apparatet har en telespole har det også en omskifter mellem telespole og mikrofon, typisk kaldet en MT omskifter. I nogle tilfælde har omskifteren en tredje position, nemlig en MT position hvor høreapparatet forstærker et mikset signal mellem telespolen og mikrofonen. På mange apparater i dag er der kun en knap som skifter mellem flere programmer, hvor et af dem vil forstærke signalet fra telespolen. På telespole-programmet vil man normalt også tilføre lidt lyd fra mikrofonen som i MT indstillingen.
Digitalt signal
Det opfangede signal konverteres herefter til et digitalt signal. Det vil sige at det ”virkelige” signal oversættes til en tabel med værdier for lydtrykket ved faste tidsintervaller. Ved at regne på signalet på tabelform kan man lettere behandle signalet så den rene lyd (oftest tale) kommer frem. Dette svarer meget godt til forskellen i muligheder ved at skrive en tekst på en skrivemaskine og på en computer. Når signalet i høreapparatet er behandlet og forstærket skal det igen omformes til et analogt signal vores ører kan opfatte som lyd. Dette foregår lige før en membran i højttaleren (for høreapparater også kaldet telefonen) omsætter det elektriske signal til lydbølger inde i øret.
Forstærkning af signalet
Det handler først og fremmest om at forstærke lyden i de frekvensområder hvor det er mest gavnligt for det høretab som det skal afhjælpe. At tilpasse høreapparatets forstærkning og funktionalitet i øvrigt til det individuelle høretab, adskiller høreapparatet fra andre apparater der forstærker lyd. Høreapparatet er således et stykke medicinsk udstyr, som kræver omhyggelig tilpasning, eventuelt med mindre justeringer løbende i en tilvænningsperiode.
Selv med en god grundindstilling af apparatet, er opgaven med at give den bedste forstærkning i skiftende situationer i sig selv et emne for en hel bog. Det er nemlig sådan at signalet ind i høreapparatet skal forstærkes forskelligt afhængigt af både hvor kraftigt det er og hvilke frekvenser det består af. At lydtrykket ud fra høreapparatet ikke automatisk følger lydtrykket ind i høreapparatet, kaldes ulineær forstærkning. Det betyder i praksis at svage lyde forstærkes ret meget for at blive hørbare, mens lyde der i forvejen er kraftige ikke forstærkes yderligere så de derved bliver ubehageligt høje for brugeren af høreapparatet.