Bag-Øret apparat

Over halvdelen af de i Danmark udleverede høreapparater er beregnet til en placering bag øret.

Disse kaldes forkortet for BTE (Behind The Ear) apparater. BTE- apparaterne har hele apparatet placeret i et hus som med påmontering af en såkaldt ”hook” (krog) kan hænges bag øret. Hookens funktion er dog primært at lede lyden fra apparatet via en slange og igennem en prop ind i øregangen. Proppen er normalt lavet af hård akryl, eller i sjældnere tilfælde af blød silikone. Normalt opfattes den hårde prop dog som mere komfortabel i længden. Normalt fylder proppen hele den yderste del af øregangen, samt en del af øreskålen ud. Derved får man en prop som sidder godt i øret uden at glide ud.

Traditionelle BTE-høreapparater bruger en lukket eller næsten lukket prop, for at sikre at den lyd der spilles ind i øret ikke kommer ud af proppen og hen til mikrofonen igen hvorved akustisk tilbagekobling eller hyl opstår. Ved BTE-apparaterne er det kun proppen som skal laves specielt til det enkelte øre. Det gør det muligt at fremstille et solidt konstrueret hus, hvor der er relativ god plads til betjeningsvenlige kontroller. Der er også plads til lidt større batterier, med længere levetid end i ITE-apparaterne. Næsten alle BTE-apparater har en telespole monteret. Som det ses af illustrationen kan traditionelle BTE-apparater godt være næsten usynlige, afhængig af ørets størrelse, hårpragt og andre fysiske attributter.

Åbne tilpasninger

Til moderate høretab kan det lade sig gøre at tilpasse et høreapparat med åben prop. Det kan være et standard BTE-apparat, eller en ny type åbne tilpasninger som er dukket op de senere år, med et ganske let ”fixtur” til at holde deres meget tynde slange på plads i øret. Huset på disse apparater er noget mindre end et traditionelt BTE-hus, hvilket også er med til at gøre dem mindre synlige.

Hvis man blokerer en øregang som man gør med en traditionel prop, oplever mange at lyden af deres egen stemme pludselig bliver voldsomt kraftigere og buldrende. Kæbebevægelser, som f. eks. når man spiser knækbrød, vil tilsvarende blive meget hørbare. Dette fænomen, der kaldes okklusionseffekt, kan undgås ved at bruge åbne propper.

I de åbne tilpasninger kan den normale lyd ”komme forbi” proppen, hvilket giver en meget mere naturlig lydopfattelse end hvis al lyden kommer igennem høreapparatet. Den åbne tilpasning stiller til gengæld store krav til undertrykkelse af akustisk tilbagekobling.

Reciever – in the ear

Der findes åbne tilpasninger hvor den tynde slange er erstattet af en plasticbetrukket ledning, hvorved højttaleren kan placeres direkte i øregangen. Disse typer kaldes “Reciever In The Ear-RITE”. Ved at placere højttaleren(recieveren) i øret kan man i teorien gøre apparatet mindre, tilgengæld er højttaleren ret udsat for fugt og ørevoks, så apparaterne er lavet så man med et stik kan udskifte den.

I-øret apparater

Den anden kategori af høreapparater er i –øret apparater også kaldet ITE (in the ear) eller ”custom” apparater. Den sidste betegnelse referer til at skallen der skal side i øret støbes efter et aftryk af hvert øre, hvorefter apparatet bygges op i skallen udfra forpladen af apparatet. ITE-apparater kan efterfølgende størrelsesmæssigt inddeles i forskellige typer afhængig af hvor synligt apparatet er i øret – fra dem der fylder hele øreskålen (concha) til kanalapparater og til de såkaldte CIC (completely in the canal) apparater, som sidder så langt inde i øret at de kræver en lille nylon snor for at de kan trækkes ud igen. Størrelsen af apparatet afhænger noget af størrelsen på øregangen, dvs har man en lille øregang, bygger man apparatet længere ud i øret for at kunne få plads til det hele. I en del ITE-apparater udelades derfor telespolen.

 

I ITE-apparaterne sidder mikrofonen i øregangen. Det er akustisk set den optimale placering idet man får reflektionene fra øret (pinna) med, lige som i det normale øre.

Brugen af ITE apparater forudsætter at behovet for forstærkning ikke er for stort. Da mikrofonen sidder på forpladen og højttaleren naturligvis på den anden side inde ved trommehinden, er der meget lille afstand imellem dem og det er faktisk kun tætheden af proppen der forhindrer lyden i at komme tilbage til mikrofonen og få apparatet til at hyle. Placerer man apparatet tæt på trommehinden behøver man dog også lidt mindre forstærkning end ved en placering længere ude i øregangen. En placering langt inde i øret kræver dog at skallen er meget nøjagtigt fremstillet idet øregangen her kun består af ben dækket af et tyndt lag hud, hvilket gør den meget følsom.

Kommunikationsforstærker

Selvom de kropsbårne høreapparater i klinisk forstand er på vej i historiebogen, lever de alligevel i form af en såkalt kommunikator. Kommunikatoren er et apparat på størrelse med en mobiltelefon, som har en mikrofon, en forstærker samt en udgang til et sæt hovedtelefoner. Bortset fra øreproppen og en nøjagtig tilpasning til høretabet, er den det samme som et gammeldags kropsbårent apparat.

På et stort apparat som kommunikationsforstærkeren er der plads til store og tydelige knapper, en stor, god mikrofon og store batterier. Hovedtelefonerne som kan have en bedre lydkvalitet end høreapparater er lettere at tage af og på og derved kan kommunikationsforstærkeren også nemt anvendes f sengeliggende. Kommunikatoren har ofte indbygget kompressor (AGC), der forhindrer kraftige lyde i at blive ubehagelige. Nogle kommunikatorer har indbygget – eller kan tilsluttes – telespole og ekstra mikrofoner.

Ulempen ved en kommunikator er at den ikke er individuelt tilpasset til den enkelte persons høretab, samt naturligvis at den er så stor at den skal holdes i hånden.

Kommunikatoren kan bruges både som et supplement til høreapparater og som hjælpemiddel til folk, som kun i enkelte situationer føler et behov for et høreapparat.