Audiologi.dk

DELTA projekter

DELTA’s afdeling i Odense har fokus på den audiologiske branche, og udfører arbejdsopgaver for ministerier, kommuner, regioner, høreklinikker, industri og interesseorganisationer, både i Danmark og udlandet. Hermed mener vi bedst at kunne danne et stærkt fagligt fundament og netværk som kommer alle kunder til gode. Takket være finansieringen via høreapparater indkøbt på den offentlige licitiation, er DELTA et landsdækkende tilbud på høreområdet.  Det betyder at alle der i kommunalt regi beskæftiger sig med det audiologiske område har mulighed for at trække på DELTAs kompetencer. Her kan du se eksempler på nogle af de aktuelle arbejdsområder nedenfor.Er du studerende og kunne have lyst til at lave et projekt i samarbejde med DELTA i Odense, så kig i idekataloget her, eller kontakt Carsten Daugaard CD@delta.dk.

Fokus på Teleslynger

I 2013 havde DELTA fokus på telelsynger, med henblik på at klarlægge hvordan oplevelsen af teleslyngens kvalitet var og hvad der kunne gøres for at optimere denne. Kulminationen var en teleslynge temadag i slutningen af november, se mere om den her. 

Som en del af fokusåret udarbejdede en SDU studerende en rapport med målinger på teleslyngeanlæg i Odense. se  den her.

Endelig er der udarbejdet en rapport bla med redegørelse for forskellige evalueringsmetoder, og med fokus på hvilke tiltag på brugersiden der kan bidrage til større glæde ved teleslyngeanlæggene. se den her.

Høretekniske hjælpemidler

De senere år har DELTA arbejdet en del med tekniske hjælpemidler. Det er blevet til et par tryksager om de forskellige hjælpemidler som kan supplere høreapparatet og gøre hverdagen lettere for mange brugere. Mulighederne indenfor trådløs transmission, specielt FM, Teleslynger og Bluetooh, er blevet behandlet i flere omgange, i takt med at produktinnovationer har nødvendiggjort reviderede tekster.Fokus på området har også resulteret i deltagelse i en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en vejledning om  installation af teleslynger i danske kirker. En vejledning der erstatter et 20 år gammelt cirkulære som det daværende Teknisk-Audiologisk Laboratorium i øvrigt også var involveret i udarbejdelsen af. Notater om Tekniske hjælpemidler, herunder måling på forstærkertelefoner kan ses her. DELTA har desuden en rapport over brugertest af forstærkertelefoner. se den her.

Taleforståelighed

DELTA har i en del år intresseret sig for taleaudiometri på baggrund af en PC implementering af DANTALE II, som i bla. Aarhus anvendes som udbyttevurdering af høreapparattilpasning. Har de nuværende taletests tilstrækkelig nøjagtighed til de valg der træffes på baggrund af dem? Er der almen viden nok om usikkerheder i målingerne ? Kan man optimere taletests til i højere grad at lave en pålidelig vurdering ?DELTA havde i juni 2012 et indlæg på kongressen BNAM, som opsummerer en del erfaringer med danske taletsets læs det her (engelsk)

Lydkvalitet

DELTA har i en del år arbejdet med begrebet produktlyd, som betegner lydkvaliteten fra forskellige produkter der ikke nødvendigvis har lyd som primært formål. Det kunne for eksempel være lyden fra en hårtørrer eller en græsslåmaskine som skal være helt rigtig for at forbrugeren vil foretrække netop dette produkt. Nu har DELTA etableret en afdeling kaldet SenseLab, som i kraft af medarbejdere med god erfaring på området, et etableret panel af ekspert assessorer, og en webløsning kaldet senseweb har fuld fokus på lydkvalitet. I 2011 har Senselab desuden påbegyndt rekrutteringen og træningen af et panel af høreapparatsbrugere.Som en udløber af de erfaringer Senselab har med systematisk evaluering af attributter præsenterede DELTA på ISAAR 2011 en poster om sprogbrug i høreapparat tilpasning. Posteren var baseret på et SDU speciale i audiologopædi, hvor det blev undersøgt om det var sandsynligt at en oplæring i foruddefinerede  attributter ville gavne i tilpasningen af høreapparatet læs artiklen på baggrund af posteren her.Se mere om sensoriske tests på www.madebydelta.com/Senselab